HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
DIREKTE FRA FABRIK
DANSK PRODUCERET
BUTIK KL. 10-17 (MAN - FRE)

trætjære

Trætjære...et naturligt valg.

 

 

Trætjære er et produkt udvundet af træ der er blevet opvarmet i enten ovn eller mile, altså en ufuldstændig forbrænding.

Det meste trætjære fremstilles i dag i Kina som biprodukt ved fremstilling af trækul. Trætjæren er et 100% naturprodukt.

Trætjære kan findes i flere varianter, Alm Trætjære og Milebrændt Trætjære.

 

Skur ved sommerhus malet med trætjære og linolie tilsat sort farvepigment.

Skur ved sommerhus malet med trætjære og linolie tilsat sort farvepigment.

 

Trætjæren er et fortræffelig produkt, der har nogen egenskaber, som ikke kan måles med andre plejeprodukter til træværk. Med den rette vejledning og rådgivning, er det et produkt som er nemt at arbejde med, plus det kan købes til en overkommelig pris. Selv om kendskabet til trætjære har bredt sig, tænker jeg det kunne være spændene at markedsføre det yderligere. Mit håb er at flere forbrugere kunne få glæden af at bruge det. 

Trætjæren har været brugt igennem århundrede i norden, helt fra oldtiden. Derfor har vi meget lange erfaringer med brugen og egenskaberne ved produktet. Tjæren har en evne til at give træværk en nærmest ubegrænset levetid. Ved påføring klæber den sig til træet, afviser fugt, samtidligt med at den er diffusionsåben, altså tillader vandmolekylerne at fordampe. Trætjæen forhindre træet i at udtørre, den tilfører olie og andre indholdsrige stoffer. Trætjæren har i sig selv en svampedræbende virkning og beskytter mod UV-stråler.

Trætjære bruges til behandling og vedligeholdelse af udendørs træværk. Alle former for projekter med træ, kan behandles med trætjære : beklædning på huse,højbede, pæle, legeredskaber, træbåde, hegn, havemøbler mm. Trætjære virker ligeledes stabiliserende på gammelt træ. Alt træværk der ikke før er behandlet med et filmdannende produkt, kan behandles med trætjære. 

 

 

Trætjære er det perfekte middel til træbeskyttelse af nyt  og meget nedslidt træværk. En rigtig god opskrift til træbeskyttelse er halv trætjære og halv linolie. Udover at linolien gør trætjæren nemmere at arbejde med, hjælper linolien trætjæren med at trænge ind i træet, samtidligt med at linolien udvider sig, og holder fugten ude af træet.

Til nyt træværk regn med ca. 5 m² pr. liter, og til genbehandling ca. 7m².

Alt efter vejrforhold og luftfugtighed, vil tørretiden varierer. Man skal værne sig lidt med tålmodighed når man arbejder med trætjæren, men netop den lidt længere tørretid gør at trætjæren har tiden til at arbejde sig godt ind i træet. 

Trætjæren kan påføres med pensel, rulle eller sprøjte. Husk ved påførelse af trætjæren at der ikke må ligge overskyende på træværket efter en time. Dette skal efterstryges, da det ellers vil tørre op uden på træet til en glasuragtig overflade. Dette gør ingen gavn til træet.

 

Trætjære kan bruges alene, blandet med linolie, linoliefernis, eller man kan lave en tjæremaling hvor der tilsættes farvepigment.