HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
DIREKTE FRA FABRIK
DANSK PRODUCERET
BUTIK KL. 10-17 (MAN - FRE)

Morsø Tagmaling

Tagmaling til maling af eternit, tagsten og pandeplader (stålplader).
Særdeles god vedhæftning og god slidstyrke. Meget god dækkeevne og flyder godt sammen, giver derfor en langtidsholdbar overflade med glans 20.

Tagmaling fra Morsø bliver nu fremstillet af alkydolie og ren akryl med UV filter. Ren akryl er langt bedre til fremstilling af tagmaling og andre malinger fordi den indeholder et UV filter. Tagmaling filmen nedbrydes langsommere og farven holder sig længere tid.

 


 

preload spinner

Morsø Tagmaling er specielt udviklet til maling af eternittage, skifereternit og cementsten , ubehandlede og tidligere behandlede.
Den kan dog også med succes anvende på pandeplader ved grunding med Morsø Zinkgrunder.
Den er nem at påføre, flyder godt sammen og afgiver ingen fordampning af generende opløsningsmidler. Samtidig giver den en modstandsdygtig overflade, som lukker for indtrængning af vand.
Tilsat fungicid, der hæmmer overfladebegroning de første par år.

Brugsvejledning:
Omrøring før brug. Påføres med sprøjte, pensel eller malerulle. Malearbejdet skal udføres i en stabil tørvejrsperiode, og ikke i direkte stærk sol. Pas på, med at male for sent på dagen i perioder hvor der falder dug. Malingen skal have "sat sig" inden duggen falder.

Tagpladerne afrenses grundigt for støv, snavs, alger, mos. Forvitret materiale og evt. løstsiddende maling. Brug gerne godkendt højtryksrenser udstyr.

Grunding:
Ubehandlede plader og afskallede områder (sugende) grundes med stærkt fortyndet maling
(1 del vand til 3 dele maling).

Færdigmaling:
Morsø Tagmaling påføres 1 til 2 gange til dækkende og ensartet overflade.
Specielt kanter males omhyggeligt. Holdbarheden afhænger meget af den forbrugte mængde maling.

Glansgrad 20
Beregn et samlet forbrug på 2,5-4 m² pr. ltr.
Tør på 2 timer v. tør luft

Bør ikke anvendes ved temperaturer under 5°C.
Overmalingstør på 2-3 timer
Mal med sprøjte, rulle eller pensel
Fortynd evt. med vand (se ovenstående)
Opbevares køligt, men frostfrit
Maleværktøj rengøres lettest i sæbevand.

Hvad koster tagmaling pr m2?

En gennemsnitspris for tagmaling er ca. 22 kr pr. m² for selve tagmalingen.

Prisen på tagmaling pr. m² kan variere afhængigt af faktorer såsom tagets materiale, størrelse og form. 

Prisen påvirkes af omkostningerne til eventuel rengøring og forbehandling af taget, samt om du vælger at gøre arbejdet selv eller hyre en professionel maler.

 

Kan det betale sig at male tag?

Ja, det kan betale godt sig at male sit tag, da det kan give en fornyet og frisk udseende, samt forlænge tagets levetid. Derudover kan det beskytte taget mod skadelige elementer såsom solens UV-stråler og fugt, og dermed reducere risikoen for skader og lækager i fremtiden.

 

Hvor lang tid holder tagmaling?

Tagmaling holder typisk mellem 8 til 12 år afhængigt af kvaliteten af malingen, tagets eksisterende tilstand og miljømæssige faktorer. Det er vigtigt at regelmæssigt inspicere taget for at sikre, at det forbliver i god stand og eventuelle skader repareres i tide.


Vær opmærksom på at farverne på din skærm kan afvige fra den originale farve.
Vil du være sikker, så ring og få tilsendt en farveprøve med den originale maling.



Kan man selv male et tag?

Ja, det er muligt at male taget selv både med pensel eller malersprøjte. Med den rette ekspertise og gør-det-selv erfaring kan du ende med et rigtigt flot resultat.

Vigtigst af alt ved tagmaling er at sørge for den rette og grundig rengøring af taget inden påførelse inkl. algebehandling.

Læs mere om at male sit tag selv. 

 

Kan man male tagsten?

Ja man kan sagtens male tagsten med den rette tagmaling og fremgangsmåde.