HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
DIREKTE FRA FABRIK
DANSK PRODUCERET
BUTIK KL. 10-17 (MAN - FRE)

Træbeskyttelse

Gode råd om maling af udendørs træværk

  • Vælg en heldækkende træbeskyttelse, der beskytter træværket bedst
  • Brug en pensel til at påføre træbeskyttelsen, derved arbejdes midlet længere ned i træet. Det er især vigtigt, hvis træet er ru
  • Mal dit træværk i lunt og tørt vejr, da træbeskyttelsen hærder bedst ved temperaturer mellem 10 og 25 grader
  • Mal ikke med træbeskyttelse i meget varmt vejr og direkte sol, da træbeskyttelsen kan tørre så hurtigt, at produktet ikke når at trænge ordentligt ind i træet
  • Mal ikke træværk i fugtigt vejr eller umiddelbart efter regn, da fugten i træværket forhindrer træbeskyttelsen i at trænge ordentligt ind i træet.

 

 

Før du maler:

  • Afrens træværket med et grundrengøringsmiddel, så snavs og fedt fjernes
  • Fjern alger og skimmelvækst med algefjerner ? brug en stiv børste
  • Slib den gamle overflade med sandpapir, så hæfter malingen bedre
  • Slib også mellem hvert lag træbeskyttelse, især hvis du maler med vandbaseret træbeskyttelse, da fugten kan få træets fibre til at rejse sig, så næste lag maling ikke binder så godt
  • Forsegl knaster og lignende med en såkaldt primer, hvis du maler hvidt.

 

 

Kilde: Træbranchens Oplysningsråd

 

 

Hvordan træbeskyttet træ holder sig flot i længere tid.

Udendørs træværk kan holdes flot i generationer, men det kræver, at det træbeskyttes. Hvis træet står ubeskyttet hen, vil det danske vejr ikke skåne træværket, der herefter rådner og hurtigt bliver grimt at se på. Regn og sne gør træet vådt og modtageligt over for svampeangreb, mens sol og blæst udtørrer træet og får det til at revne. Træets levetid kan forlænges, hvis det behandles rigtigt fra begyndelsen. Det kræver en god grundings olie og en god træmaling .

Og her gælder det som for meget andet, kvalitet og pris hænger ikke altid sammen. At købe billig træmaling kan vise sig at være en rigtig god forretning, men man skal se sig for. Generelt er det vel sådan, at der hvor man får de største rabatter får man mindst for pengene.

Der findes mange forskellige former for træmaling, som hver især har forskellige egenskaber. Hvilken type træmaling man bør vælge, afhænger blandt andet af om træværket er nyt eller gammelt, behandlet eller nedslidt, og hvor udsat træet er for vind og vejr. Det er lidt op til dit eget temperament om du vil have terpentin træmaling eller vandig træmaling. Det holder nogenlunde ens, hvis kvaliteten er ens, og det er på det nærmeste umulig at vurdere for almindelige lav-det-selv folk. Køb af træmaling er derfor i høj grad en tillidssag a la brugte biler.

Hvor tit træværket skal have ny træmaling, er der ingen faste regler for, men det er rimelig let at se. Trækker der vand ind i træet, og sidder skidtet godt fast, er tiden inde til en gang træmaling. Hvis vandet til gengæld perler på overfladen og skidtet regner af, kan yderlig træmaling vente en tid endnu.

Der er jo også spørgsmålet om hvornår på året det er bedst at påføre træmaling, Det kan jo svinge en del, men når bare der har været en tør periode kan man roligt gå i gang. En ting man kan kontrollere er om træbeklædningen er gledet lidt fra hinanden, som det næsten altid er omkring høst (august). Det er et sikkert tegn på at træet er tørt nok.

Så kommer vi til grundbehandlingen, den er vigtig. En ordentlig grundbehandling sikrer at træværket ikke ”arbejder” så meget fra sommer til vinter. Altså ikke opsuger så meget fugt sidst på året og det gør at den afsluttende træmaling holder meget bedre.

Inden man påfører træmaling, er der visse grundregler, som er vigtige at overholde. Det er en selvfølge at træet skal være frisk og sundt, ellers vil selv den bedste træmaling ikke holde i længden. Træet må heller ikke være fugtigt. Snavs og eventuelle løse rester af maling eller træm børstes af.
Eventuelle alger fjernes med staldrens. Staldrens, og er træet på døre og vinduer meget snavset, bør det have en grundig afvaskning med vand og sæbe. Gerne afrensning med højtryksrenser på passende afstand. Træet må ikke blive flosset.

Grunder til nedslidt træværk

Er træet nedslidt og fyldt med smårevner, bør man altid give træværket grunder inden det skal have træmaling. Det kan på længere sigt ikke betale sig at springe denne del over. Grunding skal kun gøres én gang, hvis man vel at mærke senere hen behandler træet med træmalingn efter forskrifterne. Grunding har til formål at beskytte træet mod svampeangreb, at mætte træet samt at sikre, at træmalingn sidder bedre fast. Envidere bliver slutresultatet også pænere, idet grunderen bevirker, at træet suger mere ensartet. Til sidst slutter man af med påføring af træmaling, der foruden at beskytte også gør træet pænere.

Som en hovedregel bør udvendig træmaling aldrig være transparent. Den skal være tilsat farvepigment for at beskytte mod solens ultraviolette stråler. Man skal huske på at jo mere heldækkende en træmaling er des bedre beskytter den træværket. Ønsker man at skjule træet, eller har man blot lyst til at skifte farve på træværket, er der mange muligheder. De fleste træmaling smidler findes i mange forskellige farver og nuancer, og kan give huset et helt nyt og friskt udseende. Har man aldrig prøvet at træmaling før, og har behov for yderlige informationer, vil man altid kunne spørge en fagmand til råds.

Få gode råd og bedre råd hos Morsø Maling