HURTIG LEVERING 1-2 HVERDAGE
DIREKTE FRA FABRIK
DANSK PRODUCERET
BUTIK KL. 10-17 (MAN - FRE)

Brug af trætjære

Trætjære anvendes på nyt eller meget nedslidt træværk. Trætjære kan farves med pigmentpasta (revet pigment). 

Milebrændt trætjære kommer fra fyrretræ brændt i en mile, ved denne metode fremkommer der et meget fint trætjære med en flot gyldenbrun farve og et biprodukt der bruges på grillen (grillkul). 

Almindelig trætjære fremstilles ved at fyrretræ brændes i en ovn for at fremstille grillkul. Denne kvalitet indeholder flere affaldsstoffer bl.a. sod. Pas på med alm. trætjære at den ikke indeholder vand; Det kan den gøre i nogle tilfælde.


Trætjære kan anvendes alene, men den er meget sej, specielt hvis det er koldt. Hvis den skal anvendes alene skal den varmes op for at den er til at arbejde med.

En god opskrift er 1 del trætjære og 1 del linolie så får træbeskyttelse en viscositet der er til at arbejde med. Den kan dog også opvarmes(max 50 c°), hvis man synes den er for fed.

Trætjære el. linotjære (trætjære blandet med linolie) smøres på i tynde lag. Pas på med dryp da den holder sig flydende i lang tid.

Når træværk har fået denne behandling kan man altid senere male el. træbeskytte med andre typer ovenpå.

preload spinner