Søg produkt

Varer i netbutikken:
Kommentarer fra kunder
Træbeskyttelse, heldækkende
Grundingsolier, Linolie, Benar
Tagmaling
Facademaling
Trætjære
Special vægmaling
Indendørs Maling
Zinkgrunder
Male sprøjter, og tilbehør
Pensler og ruller
Staldrens
Mikrogrunder, hæftegrunder.
Knastelak og spærregrunder
Lav selv maling, pigment
Gulvmaling
Gavekort
Fragt
Billedgalleri.
Lidt om os
Links
Betaling ifølge aftale

kontakt

Indkøbskurv
Forside

Information:
Personlige oplysninger
Bestilling
Betaling
Levering
Reklamationsret
Fortrydelsesret
Aftaleindgåelse
Tilmeld dig nyhedsmail.


B2B Login:
Brugernavn:

Password:

Glemt password ?
Login

Dankort EuroCard / MasterCard Maestro Visa Electron




Lidt om linolie > Grundingsolier, Linolie, Benar > Lidt om linolie  |  Udskriv  |  Tip en ven
Skal man anvende rå eller kogt linolie til linoliemaling:
Begge dele kan anvendes. Traditionelt fremstilles linoliemaling af kogt linolie (linoliefernis), hvilket giver en stærkere, hurtigere hærdende og blankere maling. Linoliemaling, fremstillet af rå linolie er tilsvarende svagere, mere porøs, langsommere hærdende, mindre blank og mindre slidstærk, men derfor i nogle tilfælde mere hensigtsmæssig på udvendigt træ på grund af sin porøsitet og smidighed.
Kan man anvende linoliemaling som 'træbeskyttelse':
Linoliemaling kan ikke umiddelbart sammenlignes med træbeskyttelse, da det anvendes meget forskelligt og har helt anderledes egenskaber. Man må heller ikke blande vandopløselige salte i linoliemalingen, f.eks. zinksulfat i et forsøg på at gøre malingen svampe-hæmmende.
Kan man male linoliemaling ovenpå plastmaling, 'Gori' eller alkydmaling:
Linoliemalingen kan sagtens hæfte på disse produkter, hvis de først er slebet let med sandpapir og affedtet med salmiakspiritus eller andre effektive affedtningsmidler.
Hvis man ønsker at opnå linoliemalingens gode vedhæftning på selve træet, er der imidlertid ingen vej udenom: Man må rense al den gamle maling af og male fra bunden med linoliemaling.
En nemmere, og til en vis grad brugbar, "mellemløsning" kan være at skrabe og slibe al løs maling af og derefter male over med linoliemaling. Man kan være så heldig, at plast- eller alkydmalingen holder godt på de resterende, ikke afrensede felter, og når disse bliver løse, skrabes der ned til bunden, uden varme, og behandlingen gentages.
Er linoliemaling miljøvenlig:
Absolut. Linolien er et 100 % naturprodukt, der er 100% nedbrydeligt, ugiftigt og derudover har en yderst god virkning og holdbarhed i forhold til det formål, den er produceret til.

Hvad selve linoliemalingen angår, afhænger dens miljøvenlighed af de øvrige ingredienser, der kan forekomme i malingen, f.eks. pigmenter, sikkativer og opløsningsmidler. Konserveringsmidler er ikke nødvendige.
Sikkativer er ikke nødvendige, og opløsningsmidler er slet ikke nødvendige i malingen, så disse stoffer kan vi se helt bort fra i denne miljøvurdering. Hvad pigmenterne angår, er disse fuldstændigt de samme, der indgår i alle andre malingstyper, i stort set samme procentdele, hvorfor praktisk talt alle malinger på dette område er ligestillede.
Nyere undersøgelser har vist, at linolie og linoliemaling under den naturlige kemiske proces, som hærdningen medfører, også udvikler en række flygtige organiske forbindelser, bl.a. formaldehyd. Processen er afsluttet efter ca. 7 dage, men da formaldehyd både er allergifremkaldende og også anses for kræftfremkaldende, skal man ikke male større indvendige flader med linoliemaling uden at foretage en grundig udluftning og evt. også undgå at benytte rummet i en uge.
Dette er i øvrigt i tråd med den historiske anvendelse af linoliemaling indvendigt i bygninger, der primært begrænsende sig til deciderede snedkerarbejder som vinduer, døre, paneler og indfatninger, sjældent til større indvendige væg- eller loftflader. Den samme afspaltning af flygtige organiske stoffer foregår i øvrigt også som en naturlig proces fra andre oxiderende planteolier, som vi omgiver os med, bl.a. olivenolie og soyaolie osv.
Maling på udvendigt træ med linoliemaling:
Linoliefarve består af kogt linolie (fernis), hvori man blander (eller river, som det kaldes) fint pulveriserede (malede) uorganiske farvestoffer, de såkaldte pigmenter. Linoliefarve består således principielt kun af to ingredienser: Linolie og pigment.
Vi har over 300 års erfaringer med linoliefarve her i landet, og mange af de udvendige bygningselementer af træ på ældre bygninger, som f.eks. vinduer og døre, der har holdt i flere hundrede år, har aldrig været behandlet med andet end linoliefarver.
Det har bl.a. vist sig, at linolie og linoliemaling arbejder godt sammen med træ, fordi linolien er i stand til at tilføre træet ny livskraft, og fordi det er en dækkende, men samtidig smidig og diffusionsåben maling, træet kan ånde igennem.
Linoliefarver er anderledes at male med en moderne malingstyper, og den tørrer, patinerer (ældes) og nedbrydes på en helt anden måde end disse - og den ser også en smule anderledes ud.
Påføring:
Linoliefarve skal påføres i meget tynde lag. Rækkeevnen er og skal derfor være ca. 10-20 m2 pr. liter, afhængig af bundens sugeevne. Man skal strække og trække malingen tyndt ud med penselen. Lagtykkelser på over ½ mm vil have tendens til at rynke. Man vil ofte kunne se en let aftegning af penselstrøgene i overfladen. Disse skal derfor stryges op med let hånd til sidst, med strøgene parallelt med træets årer.
Tørring og tørretid:
Linoliefarve vil under normale omstændigheder være støvtør på 1-2 døgn, hvorefter nye malingslag kan påføres med forsigtighed.
Malingen kan ikke hærde i mørke eller kunstigt lys, hvorfor man skal påregne længere tørretider om vinteren end om sommeren. Man kan fremme tørringen af linolie og linoliefarve ved bestråling med diffust ultraviolet lys. Direkte sollys er derimod skadeligt for linolien under tørringen.
Ved tilsætning af sikkativer (tørrelse) til malingen, kan tørretiden bringes ned på omkring 12 (dagslys)timer. Visse pigmenter, f.eks. sorte, kan give meget lange tørretider, op til en uge.
Holdbarhed, vedligeholdelse og genbehandlingsinterval:
Linoliefarver har normalt en levetid på 15-20 år, afhængig af træet, malingens kvalitet, den håndværksmæssige udførelse samt omgivelsernes belastninger.
Man bør vedligeholde linoliefarve ved at regenerere farvelagets bindemidler og kulør cirka hvert 5 år, ved påstrygning af rå eller kogt linolie udefra.
Hvis malingen efter ca. 20 år stadigvæk har fat i bunden, men blot er lettere krakeleret (som slangeskind), kan man udmærket nymale ovenpå den gamle maling efter en afbørstning.
Pigmenter og farvestoffer:
De fleste pigmenter (tørfarver/pulverfarver) kan bruges til linoliefarver.
Til hvide vinduer og lign. benyttes en blanding af to hvide pigmenter, titanhvidt (TiO2) og zinkhvidt (ZnO) i forholdet 85% titanhvidt og 15% zinkhvidt. Dette skyldes at titanhvidt giver en ret porøs og svag maling, mens zinkhvidt giver en uhensigtsmæssig hård og damptæt malingsfilm. Pigmentet Lithophonehvidt må ikke anvendes på vinduer. Ved ønske om andre farver kan pigmenterne blandes efter en bestemt nuance, eller anvendes ublandet.
Miljø og arbejdsmiljø – malerkodning:
En af linoliemalingens meget store fordele er, at den er miljøvenlig, idet den ikke skal eller må tilsættes nogen former for farlige opløsningsmidler eller konserveringsmidler m.v. Linoliefarve har således malerkodningen 00-1.
De såkaldte sikkerhedsregler for malearbejde tjener som rettesnor for de udførende malere og de projekterende rådgivere, når der skal tages stilling til behovet for eller valget af værnemidler som åndedrætsværn, handsker etc. under arbejdets udførelse.
I Danmark skal alle malevarer ifølge en bekendtgørelse fra Arbejdstilsynet være mærket med en talkombination på selve bøtten/emballagen, der angiver produktets farlighed for maleren. Talkombinationen er typisk indsat med sorte tal i en lille ramme nederst på emballagen.
Tallet foran bindestregen er et mål for malingens farlighed i forhold til indånding af dampe fra flygtige bestanddele. Dette tal går fra 00 til 6, hvor 00 indikerer den mindste risiko og 6 den største, og dermed de strammeste krav til personlige værnemidler.
Tallet efter bindestregen er et mål for malingens farlighed i forhold til kontakt med øjne og hud eller direkte indtagelse. Denne talrække spænder fra 1 til 6, hvor 1 udgør den mindste risiko og 6 den højeste, med krav om omfattende beskyttelsesforanstaltninger.


Morsø Maling ApS.  -  Præstbrovej 230, Ø.Jølby  -  7950 Erslev
Tlf. 97741509   -  Fax. som de dyre, bare billligere  -  E-mail: maling@morsmaling.dk  -  CVR-nummer: 21291684
Heldækkende Træmaling, Tagmaling, Facademaling, Gulvmaling, Olier m.v. Facebook